Jeg vil gerne ønske jer blog-læsere godt nytår. Tak til Guldborgsund-bibliotekernes personale for den store indsats i 2009 med at give kommunens borgere et fremragende bibliotekstilbud. Jeg glæder mig til samarbejdet med jer i 2010.
onsdag den 30. december 2009
onsdag den 4. november 2009
Library 101 - Fortid, nutid og fremtid

Library 101 er hele 3 ting på en gang. Det er en samling af essays om biblioteksudvikling fra internationale bibliotekshelte som Helene Blowers (kvinden bag 23 ting) og Stephen Abram (President for sla, nu vicepresident for innovation i SirsiDynix). Det er også en liste over nødvendige kompetencer for den tidssvarende bibliotekar og det er en sang der er blikfang for kampagnen.
Ambitionen er at få biblioteksmedarbejdere til at være stolte af historien og idegrundlaget for vores biblioteker, og samtidig tilegne sig kompetencer indefor ny teknologi. Biblioteksmedarbejderne skal også arbejde for forandringer og tilpasning af bibliotekerne til den nye virkelighed som teknologien skaber.
Listen indeholder 101 kompetencer og teknologier eller uddybende artikler om fokusområder som projektet mener vil være væsentlige for bibliotekernes tilpasning til samfunds- og teknologiudviklingen. Listen er delt op i historie, nutid og bud på fremtiden.
Go make your library 101...
For at vise sin støtte til library 101 og for at diskutere med ligesindede biblioteksfolk kan man blive fan af library 101 på facebook.
Library 101 er udviklet af Michael Porter og David Lee King
...og så er der sangen. Smag og behag er forskelligt. Jeg synes ikke den er særlig god - Døm selv:
Etiketter:
Bibliotekarrolle,
biblioteksudvikling,
library101,
netværk
tirsdag den 8. september 2009
Biblioteksskilt?
lørdag den 8. august 2009
Alt er gratis på biblioteket
Fagbladets IT nørd skriver et fint indlæg om bibliotekerne på sin blog her.
fredag den 31. juli 2009
Meningen med bibliotekerne i 2009

Kære kollegaer
Jeg håber på mange kommentarer til dette indlæg. Overskriften tynger nemlig.
Biblioteket er grundstenen i vores demokrati. Det understøtter og fremmer at vort samfund har komptente og selvstændige borgere, kulturelt og vidensmæssigt. Bibliotekerne fremmer oplysning uddannelse, læring, viden og kulturel aktivitet.
Bibliotekerne:
- Giver fri og lige adgang til trykt og digital information for borgerene uanset køn, sprog, økonomi, religion osv.'
- Giver fri og lige adgang til teknologier, samt vejledning i disse
- Understøttter digital kommunikation med det offentlige via borger.dk og digital signatur
- Er kulturtilbud til børn i alle aldre - også via samarbejde med andre institutioner (børnehavebiblioteker m.v)
- Stimulerer børns leg og sprogudvikling
- Er et tilbud til børn og deres familier om læsning, leg og spil
- Er et fristed for børn
- Giver musiske oplevelser
- Understøtter vores musikskoler
- Spiller en vigtig rolle på integrationsområdet
- Er en aktiv del af lokalområdets kulturliv med læsekredse, arrangementer, udstillinger, debat m.v.
- Understøtter uddannelsessystemets læring
- Understøtter læring og fordybelse udenfor uddannelsessystemet
- Sætter folk i stand til at finde og vurdere digital information (ikke alle borgere har disse kompetencer)
- Er attraktive tilbud til veluddannede borgere
- Støtter svage borgere i læring og kommunikation
- Stiller internet og vejledning i brug af dette til rådighed
- Er et værested
- Er et neutralt offentligt rum
- Møder borgerne hvor de er - fysisk og digitalt
- Er kilde til faginformation for vores sundhedspersonale, lærere og andre højtuddannede fagpersoner
- Giver læseoplevelser der udvikler og underholder
- Rummer viden om og adgang til vores kulturarv
Kort sagt er bibliotekerne et aktivt værested for alle borgere børn, unge og gamle, stærke og svage. Bibliotekerne giver adgang til den nyeste teknologi, til kulturarven, kunst, musik og læseoplevelser - mødet med andre borgere - leg for vores børn og læring for børn og voksne.
Danmark fremhæves ofte for borgernes uddannelsesniveau, sprogfærdigheder, og omstillingsparathed. Bibliotekerne kan ikke tage hele æren herfor - men ville det se sådan ud uden engagerede biblioteker på skandinavisk niveau? - Måske er bibliotekerne vores hemmelighed i at gøre denne forskel. Schhhhh...
Etiketter:
bibliotek,
demokrati,
empowerment,
formål
onsdag den 22. juli 2009
fredag den 3. juli 2009
Kampagne for NY Public Library
En video der har kendisser, bøger, læseoplevelser som hovedtema. Støt dit bibliotek.
mandag den 22. juni 2009
Hovedlinier fra Next Library

3 dage med bibliotekstænkere fra hele verden på Next Library konferencen - det er svært at konkludere noget kortfattet og blogegnet - men her er et forsøg.
Helene Blowers. Books are the library brand. I en verden hvor det ser ud til at e-bogslæserne for alvor er på vej frem, sammen med gode læseprogrammer til smartphones vil den trykte bog igen blive et statussymbol. Bibliotekaren skal gå fra at være Librarian til at være lifebrarian. Bibliotekarer er forandringsagenter og vi skal ændre og bringe ny værdi til de samfund vores biblioteker ligger i. Vores samfund kan ikke reproduceres, og vi skal stimulere nysgerrighed, kreativitet og samarbejde i lokalsamfundet. Vi skal tænke i livslang læring og fokusere på videnproduktion. Følg med på Helenes blog.
Gene Tan: Bad os "sprede ordet" om den analoge vej - og om at stille dumme spørgsmål. Pointen var (vist nok) at vi sksl overraske... en serendipid tilgang, med et ekstra drys kryderi. Serendipiteten skal ikke nødvendigvis have noget med vores kerneområder at gøre. Vi skal tilbyde The unlibrary experience, The ungoogle way, The unfacebook application.
Arkitektur:
Præsentationer af Århus nye multimediehus, der skal stå færdig 2015, og på workshop Brian Gambles præsentation af byggeprojekt for Birminghams nye bibliotek. Birmingham er en af de yngste byer i UK, med 24 % af indbyggerne under 25 år. De satser massivt på læring, og påbørn og børnefamilier - og ambitionen er at rykke fra en placering som nr 57 på listen over mest attraktive byer at bosætte sig i til top 20. Det nye biblioteksprojekt er en massiv aktør i denne ambition. Det bliver spændende at følge projektet.
Best practice er da til at forstå - eller er det?
Nogle hollandske biblioteksnørder (i bedste forstand) rejser verden rundt for at fortælle bibliotekernes og bibliotekarenes historier. Grundtanken er at der er så mange inspirerende bibliotkarer der brænder for deres job og bibliotekstanken. Deres historier og ideer fortjener at blive fortalt til flere. Det gøres via video, tweets og livestreaming på nettet samt formidling på fx denne konference - Det er professionelt og underholdende. Se selv mere her.
Læring:
Chriss Batt (sammenskrivning af workshop og oplæg). Ved at samrabejde med eksterne samarbejdspartnere (som fx ABM samarbejdet - men tænk meget bredere) skal biblioteket skabe sig en platform som sted der går i en anden retning end at ende som bogmuseum. Vi skal tænke i learning for life, der er noget andet end lifelong learning. På det teoretiske plan er uddannelsessystemet det mest dræbende for læring og kreativitet. Vi skal udnytte vores position til at tænke læring på en anden måde. Bibliotekerne bør have en strategi både for eksternt samarbejde og for at give og skabe mening i lokalsamfundet. Bibliotekarerne skal være mmere engagerede i og øve mere indflydelser på de forandringer der er i samfundet. Forandringer går stærkt - det er nu vi skal handle.
Peptalk:
Chris Batt og Deborah Jacobs gav, i hver sit oplæg, en peptalk der skulle få bibliotekarer til at engagere sig i deres samfund. Vi skal advokere for vores biblioteker, som "revolutionary activist knowledge warriors" - det glæder jeg mig personligt til at få til at stå på mit visitkort. Bibliotekarerne skal gøre sig uundværlige og tænke biblioteket nyt - samt advokere for det så alle naturligt ville ønske at genopfinde biblioteket hvis det ikke fandtes i dag. Udgangspunktet er det vi kan som ingen andre kan - det gør ikke noget samlingerne bliver mindre - det afhænger af hvordan vi bruger dem. Ligesom Helene Blowers mener de det skal gøres ved at tage udgangspunkt i det omgivende samfund og bidrage kompromisløst. Deborah arbejder for Bill og Melinda Gates fonden global libraries, og har tidligere været med til at bygge Seattle public library der efter nybygning øgede udlånstallet med mere end 100%.
Flere links:
Video på youtube (men man skulle nok have været der selv)
tirsdag den 16. juni 2009
Next Library
I dag tirsdag er vores workshop om projektet "Børnebibliotekaren som playmaker" på programmet. Jeg er spændt, og forventningsfuld og håber mange møder op til workshoppen hvor vi kan hente nye ideer til det fremtidige arbejde.
E-bogslæseren er på vej frem. Der er mange, forskellige læsere og ebogs læseprogrammer til smartphones. Måske bliver den trykte bog i fremtiden et statussymbol. Jeg er spændt på vores kommende erfaringer med de indkøbte e-bøger.
Den mobile revolution går meget hurtigt, også i udviklingslande. Der skrives og sælges litteratur ment til mobilen. Tidsskrifter og aviser mister læsere, og lukker.
Den mobile revolution går meget hurtigt, også i udviklingslande. Der skrives og sælges litteratur ment til mobilen. Tidsskrifter og aviser mister læsere, og lukker.
Bogen vil ikke dø, men den vil ændre sig, ligesom vores samfund og teknologi ændrer sig meget hurtigt i øjeblikket. Bibliotekerne skal følge med og bibliotekarerne skal være forandringsagenter, der fokuserer på det samfund vi er den del af. Vi skal være med til at ændre og bringe ny værdi til vores lokalsamfund. Gå fra at være librarian til lifebrarian. fra Vidensforbrugere til vidensproducenter. Her spiller livslang læring en naturlig rolle som et fokuspunkt.
Indtryk fra resten af dagen og fra tirsdag må i vente lidt med, for salen summer og dagens program er ved at begynde.
mandag den 15. juni 2009
Next library - Konferencen er begyndt
Hermed et indlæg fra auditorium på Århus universitet. Konferencen startertede i går, med besøg til Hjørring bibliotek, og Katrinebjerg - jeres udsendte, Bente Nielsen og undertegnede stødte til til åbningen på Århus kommunes biblioteker.
Efter praktiske øvelser på gulv hvor jeg fik netværket med folk fra Holland, Litauen og England fik vi set biblioteket, der har et flot børnebibliotek, og generelt giver et godt indtryk.
I dag byder på oplæg om læring og forskellige spændende workshops - se programmet her.
Husk også at følge med via twitter her: http://twitter.com/HolmquistAtWork og her: http://twitter.com/nextlibrary09
Hilsen fra Bente og Jan
tirsdag den 12. maj 2009
Biblioteket som åbent læringscenter

Temadag om biblioteket som åbent læringscenter, blev afholdt på HB mandag den 11. maj, med deltagere fra CB områdets biblioteker samt fra studiebibliotekarer fra Guldborgsund.
De spændende programpunkter gav indsigt i voksnes læring (med lynpædagogik-kursus og praktisk øvelse), tingenes tilstand angående den danske befolknings IT kompetencer samt praktisk arbejde med netværksted og IT undervisning på Randers bibliotek. Om eftermiddagen blev der afholdt en workshop hvor der drøftedes egnede materialer til læring, samarbejdspartnere og snitflader, det ideelle læringsrum og kompetenceudvikling af personalet.
Vi fik derefter en bred debat om erfaringer og ønsker på området.
Vi fik derefter en bred debat om erfaringer og ønsker på området.
Der blev nedsat en gruppe med repræsentanter fra Guldborgsund-bibliotekerne, LollandBibliotekerne, Næstvedbibliotekerne og Vordingborg Bibliotekerne. Gruppen holder kontakt til uddanelsesbibliotekerne. Der blev udtrykt ønske om at gruppen fungerer som netværksgruppe for folk der beskæftiger sig med undervisning. Desuden kan man forestille sig samarbejde om udvikling af undervisningsmateriale, videndeling på kursusforløb og hvis den rigtige ide er der, et projekt omkring voksnes læring.
Slides fra oplæg på dagen samt resultat af workshoppen bliver lagt på vores hjemmeside, og i vil blive orienteret efterfølgende når gruppen har holdt møde.
Etiketter:
Biblioteket som åbent læringscenter,
cb område,
Læring,
netværk,
samarbejde,
temadag
tirsdag den 5. maj 2009
historiskatlas.dk
Jeg vil gøre opmærksom på at den nye udgave af historiskatlas.dk nu er online.
I Historisk Atlas formidles kultur-, natur- og kunsthistorie via kort. På kortet er afsat lokaliteter, med søgbare lokale kulturhistoriske fortællinger, så enhver kan gå på opdagelse i den lokale historie. Lokaliteterne kan f.eks. omfatte gårdhistorie, herregårde, kulturmiljøer, helligkilder, industrihistorie, kirker, bymidte og meget mere.
Prøv fx at taste Odense i søgefeltet nederst til venstre på siden. Klik herefter på menupunktet kort, og skift mellem de forskellige kort for at se hvordan Odense by har udviklet sig gennem tiden. Vælg et eller flere emner i menuen øverst på skærmen - fx personer H. C Andersen og Carl Nielsen.
Der er tanker om at kulturregion Storstrøm skal tilsluttes projektet, så historisk atlas dækker hele det sydlige Danmark, men dette er endnu kun på ideplanet. Dette er et led i ABM samarbejdet i kulturregionen. ABM er samarbejde mellem Arkiver, Biblioteker og Museer - I hører nærmere.
Etiketter:
ABM,
Historisk atlas,
historiskatlas.dk
tirsdag den 31. marts 2009
Får du det hele med?
Hvis du har tilføjet Beta-Biblioteket til din reader, abonnerer du på nye indlæg som dette her. Du får dog ikke besked når jeg opdaterer via Twitter, eller hvis jeg har delt noget fra min egen reader... Hvis du vil have hele pakken skal du også tilføje:
Twitter: http://twitter.com/statuses/user_timeline/25496079.rss
Du kan selvfølgelig også følge mig på Twitter, hvis du selv har en twitterkonto.
Hvad er Twitter?
Reader: http://www.google.com/reader/public/atom/user%2F13108210526396014596%2Fstate%2Fcom.google%2Fbroadcast
Hvis du ikke har dette indlæg i din reader kan du ligeså godt tilføje selve bloggen nu du er i gang: http://betabiblioteket.blogspot.com/
Har du brug for at repetere 23 ting lektionen om RSS - Så findes den fine vejledning stadig her: Ting - 3 - RSS
Twitter: http://twitter.com/statuses/user_timeline/25496079.rss
Du kan selvfølgelig også følge mig på Twitter, hvis du selv har en twitterkonto.
Hvad er Twitter?
Reader: http://www.google.com/reader/public/atom/user%2F13108210526396014596%2Fstate%2Fcom.google%2Fbroadcast
Hvis du ikke har dette indlæg i din reader kan du ligeså godt tilføje selve bloggen nu du er i gang: http://betabiblioteket.blogspot.com/
Har du brug for at repetere 23 ting lektionen om RSS - Så findes den fine vejledning stadig her: Ting - 3 - RSS
tirsdag den 24. marts 2009
Hvad er beta biblioteket
Vores fag er en fejlfinderkultur på godt og ondt. Det er naturligt for os at levere et professionelt og kvalitets tjekket stykke arbejde... Måske skal vi turde lave flere fejl. Måske skal der stå beta flere steder i biblioteksvæsenet.
Vi har brugt googleprodukter som Gmail i 23 ting, og i al den tid Gmail har eksisteret har der stået Beta med småt på logoet. Det betyder at det ikke er den endelige version, men en version i udvikling - ligesom vores biblioteker konstant er i udvikling. På den måde indeholder Beta begrebet en del positive begreber for en organisation:
Vi vil gerne prøve noget nyt - Hvis det ikke virker ændrer vi det.
Vi tør godt lave fejl - de kan rettes.
Vi ved at vi udvikler os hele tiden, og at den endelige version af vores bibliotek ikke findes, og heller ikke kommer til det.
Guldborgsund kommune er med sine knap 65000 indbyggere landets 18. største, men arealmæssigt er vi den 8. største. Vi skal være tilstede nationalt i netbibliotekerne og andre projkter der er med til at udvikle os og vores faglighed til glæde for vores lånere. Vi skal også huske at vi laver bibliotek for vores kommunes borgere, det er dem vi møder hver dag på vores biblioteker og på nettet, og dem der får glæde af vores faglige kunnen og engagement. Vi skal altså både have et nationalt og et lokalt ben på Guldborgsund-bibliotekerne - BETA.
Vi har brugt googleprodukter som Gmail i 23 ting, og i al den tid Gmail har eksisteret har der stået Beta med småt på logoet. Det betyder at det ikke er den endelige version, men en version i udvikling - ligesom vores biblioteker konstant er i udvikling. På den måde indeholder Beta begrebet en del positive begreber for en organisation:
Vi vil gerne prøve noget nyt - Hvis det ikke virker ændrer vi det.
Vi tør godt lave fejl - de kan rettes.
Vi ved at vi udvikler os hele tiden, og at den endelige version af vores bibliotek ikke findes, og heller ikke kommer til det.
Guldborgsund kommune er med sine knap 65000 indbyggere landets 18. største, men arealmæssigt er vi den 8. største. Vi skal være tilstede nationalt i netbibliotekerne og andre projkter der er med til at udvikle os og vores faglighed til glæde for vores lånere. Vi skal også huske at vi laver bibliotek for vores kommunes borgere, det er dem vi møder hver dag på vores biblioteker og på nettet, og dem der får glæde af vores faglige kunnen og engagement. Vi skal altså både have et nationalt og et lokalt ben på Guldborgsund-bibliotekerne - BETA.
fredag den 20. marts 2009
Hovedet på bloggen - Tanker bag
Bloggen skal være et naturligt sted at orientere sig om hvad der sker på det biblioteksfaglige område på Guldborgsund-bibliotekerne, og ude i verden - og mine tanker om hvor vi er på vej hen... Det vil forhåbentlig kunne danne grundlag for god debat om hvor vi ser os selv i bibliotekslandskabet lokalt og nationalt.
Via Twitter holdes i orienteret om min færden og hvad jeg aktuelt arbejder med.
Delte elementer fra min Google reader er synlige på siden.Tip mig gerne om gode websider og blogs.
Jeg har gjort mig tanker om at bloggen kan virke samlende på tværs af vores geografi, men også at det ikke er meningen at der skal bruges alt for meget tid på at være synlig her. Jeg vil også gerne være synlig på vores biblioteker. Derfor vil jeg prioritere at finde en balance, så der kommer indhold på bloggen, uden at den´tager for lang tid. Jeg hører gerne jeres kommentarer om disse tanker og om hvorvidt det er brugbart med links fra min reader.
Via Twitter holdes i orienteret om min færden og hvad jeg aktuelt arbejder med.
Delte elementer fra min Google reader er synlige på siden.Tip mig gerne om gode websider og blogs.
Jeg har gjort mig tanker om at bloggen kan virke samlende på tværs af vores geografi, men også at det ikke er meningen at der skal bruges alt for meget tid på at være synlig her. Jeg vil også gerne være synlig på vores biblioteker. Derfor vil jeg prioritere at finde en balance, så der kommer indhold på bloggen, uden at den´tager for lang tid. Jeg hører gerne jeres kommentarer om disse tanker og om hvorvidt det er brugbart med links fra min reader.
Abonner på:
Opslag (Atom)

