tirsdag den 5. maj 2009

historiskatlas.dk

Jeg vil gøre opmærksom på  at den nye udgave af historiskatlas.dk nu er online. 

I Historisk Atlas formidles kultur-, natur- og kunsthistorie via kort. På kortet er afsat lokaliteter, med søgbare lokale kulturhistoriske fortællinger, så enhver kan gå på opdagelse i den lokale historie. Lokaliteterne kan f.eks. omfatte gårdhistorie, herregårde, kulturmiljøer, helligkilder, industrihistorie, kirker, bymidte og meget mere. 

Prøv fx at taste Odense i søgefeltet nederst til venstre på siden. Klik herefter på menupunktet kort, og skift mellem de forskellige kort for at se hvordan Odense by har udviklet sig gennem tiden. Vælg et eller flere emner i menuen øverst på skærmen - fx personer H. C Andersen og Carl Nielsen.

Der er tanker om at kulturregion Storstrøm  skal tilsluttes projektet, så historisk atlas dækker hele det sydlige Danmark, men dette er endnu kun på ideplanet. Dette er et led i ABM samarbejdet i kulturregionen. ABM er samarbejde mellem Arkiver, Biblioteker og Museer - I hører nærmere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar