
3 dage med bibliotekstænkere fra hele verden på Next Library konferencen - det er svært at konkludere noget kortfattet og blogegnet - men her er et forsøg.
Helene Blowers. Books are the library brand. I en verden hvor det ser ud til at e-bogslæserne for alvor er på vej frem, sammen med gode læseprogrammer til smartphones vil den trykte bog igen blive et statussymbol. Bibliotekaren skal gå fra at være Librarian til at være lifebrarian. Bibliotekarer er forandringsagenter og vi skal ændre og bringe ny værdi til de samfund vores biblioteker ligger i. Vores samfund kan ikke reproduceres, og vi skal stimulere nysgerrighed, kreativitet og samarbejde i lokalsamfundet. Vi skal tænke i livslang læring og fokusere på videnproduktion. Følg med på Helenes blog.
Gene Tan: Bad os "sprede ordet" om den analoge vej - og om at stille dumme spørgsmål. Pointen var (vist nok) at vi sksl overraske... en serendipid tilgang, med et ekstra drys kryderi. Serendipiteten skal ikke nødvendigvis have noget med vores kerneområder at gøre. Vi skal tilbyde The unlibrary experience, The ungoogle way, The unfacebook application.
Arkitektur:
Præsentationer af Århus nye multimediehus, der skal stå færdig 2015, og på workshop Brian Gambles præsentation af byggeprojekt for Birminghams nye bibliotek. Birmingham er en af de yngste byer i UK, med 24 % af indbyggerne under 25 år. De satser massivt på læring, og påbørn og børnefamilier - og ambitionen er at rykke fra en placering som nr 57 på listen over mest attraktive byer at bosætte sig i til top 20. Det nye biblioteksprojekt er en massiv aktør i denne ambition. Det bliver spændende at følge projektet.
Best practice er da til at forstå - eller er det?
Nogle hollandske biblioteksnørder (i bedste forstand) rejser verden rundt for at fortælle bibliotekernes og bibliotekarenes historier. Grundtanken er at der er så mange inspirerende bibliotkarer der brænder for deres job og bibliotekstanken. Deres historier og ideer fortjener at blive fortalt til flere. Det gøres via video, tweets og livestreaming på nettet samt formidling på fx denne konference - Det er professionelt og underholdende. Se selv mere her.
Læring:
Chriss Batt (sammenskrivning af workshop og oplæg). Ved at samrabejde med eksterne samarbejdspartnere (som fx ABM samarbejdet - men tænk meget bredere) skal biblioteket skabe sig en platform som sted der går i en anden retning end at ende som bogmuseum. Vi skal tænke i learning for life, der er noget andet end lifelong learning. På det teoretiske plan er uddannelsessystemet det mest dræbende for læring og kreativitet. Vi skal udnytte vores position til at tænke læring på en anden måde. Bibliotekerne bør have en strategi både for eksternt samarbejde og for at give og skabe mening i lokalsamfundet. Bibliotekarerne skal være mmere engagerede i og øve mere indflydelser på de forandringer der er i samfundet. Forandringer går stærkt - det er nu vi skal handle.
Peptalk:
Chris Batt og Deborah Jacobs gav, i hver sit oplæg, en peptalk der skulle få bibliotekarer til at engagere sig i deres samfund. Vi skal advokere for vores biblioteker, som "revolutionary activist knowledge warriors" - det glæder jeg mig personligt til at få til at stå på mit visitkort. Bibliotekarerne skal gøre sig uundværlige og tænke biblioteket nyt - samt advokere for det så alle naturligt ville ønske at genopfinde biblioteket hvis det ikke fandtes i dag. Udgangspunktet er det vi kan som ingen andre kan - det gør ikke noget samlingerne bliver mindre - det afhænger af hvordan vi bruger dem. Ligesom Helene Blowers mener de det skal gøres ved at tage udgangspunkt i det omgivende samfund og bidrage kompromisløst. Deborah arbejder for Bill og Melinda Gates fonden global libraries, og har tidligere været med til at bygge Seattle public library der efter nybygning øgede udlånstallet med mere end 100%.
Flere links:
Video på youtube (men man skulle nok have været der selv)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar