
Library 101 er hele 3 ting på en gang. Det er en samling af essays om biblioteksudvikling fra internationale bibliotekshelte som Helene Blowers (kvinden bag 23 ting) og Stephen Abram (President for sla, nu vicepresident for innovation i SirsiDynix). Det er også en liste over nødvendige kompetencer for den tidssvarende bibliotekar og det er en sang der er blikfang for kampagnen.
Ambitionen er at få biblioteksmedarbejdere til at være stolte af historien og idegrundlaget for vores biblioteker, og samtidig tilegne sig kompetencer indefor ny teknologi. Biblioteksmedarbejderne skal også arbejde for forandringer og tilpasning af bibliotekerne til den nye virkelighed som teknologien skaber.
Listen indeholder 101 kompetencer og teknologier eller uddybende artikler om fokusområder som projektet mener vil være væsentlige for bibliotekernes tilpasning til samfunds- og teknologiudviklingen. Listen er delt op i historie, nutid og bud på fremtiden.
Go make your library 101...
For at vise sin støtte til library 101 og for at diskutere med ligesindede biblioteksfolk kan man blive fan af library 101 på facebook.
Library 101 er udviklet af Michael Porter og David Lee King
...og så er der sangen. Smag og behag er forskelligt. Jeg synes ikke den er særlig god - Døm selv:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar